Grundtvig kunne ikke lide aber. Flere sted i sine
sange bruger han abebetegnelsen som noget negativt (se f.eks. i ”Velkommen i
den grønne lund”), men mest markant skriver han om aben i det berømte citat fra
forordet til ”Nordens Mythologi”, når han siger:
“Er vi derfor så forfængelige, at vi vil gøre vore
børn og hele efterslægten til et stentryk af os i legemsstørrelse, da gør vi os
selv en stor skam, og gør, så vidt det står til os, efterslægten ulykkelig,
fordi mennesket er ingen abekat, bestemt til først at efterabe andre dyr, og
siden sig selv til verdens ende, men han er en mageløs, underfuld skabning, i
hvem guddommelige kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde
slægter, som et guddommeligt eksperiment, der viser, hvordan ånd og støv kan
gennemtrænge hinanden, og forklares i en fælles guddommelig bevidsthed.”
Her
advarer Grundtvig om, at vi i vores opdragelse og undervisning af vore børn
hjemme eller i skolen ikke må gøre dem til små kopier af os selv. Vores opgave
er, siger Grundtvig, at respektere, at hvert barn er et eksperiment – dvs. ikke
til at bestemme på forhånd. Vi skal lægge rammer for, at barnet kan udvikle sig
i overensstemmelse med dets individualitet og dets ønsker, og disse rammer skal
være så vide som muligt. Grundtvig mener, at det eksperimentelle ved mennesket
er guddommeligt – dvs. nedlagt i os af Gud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar