Livsoplysning

Frem imod 1832 var Grundtvig på fire rejser til England. Det han mødte her af virkelyst og udvikling i det spirende industrialiserede samfund overbeviste ham om, at menneskets bestemmelse i første række er at leve et muntert og virksomt liv på denne jord her og nu. Derfor ændredes hans fokus – også teologisk – således at det dennesidige liv blev mere centralt.

Det betød ikke, at han ikke længere i sin teologi og forkyndelse var optaget af et evigt liv hos Gud, men livet her på jorden er jo også givet at Gud og skal derfor elskes og tages alvorligt. Disse tanker skrev Grundtvig om i sit store (mere end 130 sider!) forord til udgivelsen ”Nordens Mythologi” fra 1832.

Grundtvig så det derfor som sin hovedopgave, at være med til at kaste lys over livet her og nu. Livet skal gennem skole og uddannelse lyses op så mennesket individuelt og som menneskehed får større og større indsigt i menneskelivet – og måske kan ane meningen med det. Det vil aldrig være mennesket forundt i dette liv at få den fulde indsigt, men vores bestemmelse er alligevel at søge livet så oplyst som muligt. 

Grundtvig kaldte dette mål og denne virksomhed for livsoplysning, og oplysningen om livet skal ske ligeværdigt om det helt nære liv og det globale og fremtidige liv, som vi kun kan ane. Al videnskab, uddannelse og skole har derfor til syvende og sidst – og uanset fag eller profession – dette ene mål: livsoplysning.